Vold på arbejdspladsen
I de senere år
er der kommet mere fokus på arbejdsvold, både i EU (note 1) og internationalt.Mere end hvert fjerde af alle voldsovergreb i Danmark sker på arbejdspladsen. Det betyder, at der er større risiko for at blive udsat for vold på sit arbejde, end hvis man går på værtshus.
| 8 ud af 100 bliver udsat for vold på arbejdet 8 pct. af samtlige lønmodtagere, svarende til mellem 200.000 og 240.000 medarbejdere, er hvert år udsat for vold på arbejdet. Niveauet er stort set uændret de seneste år. Især medarbejdere på social- og sundhedsområdet og i undervisningssektoren er udsatte. |
8 procent af lønmodtagerne har været udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejde inden for det seneste år. Volden rammer især offentligt ansatte, og nogle faggrupper er særligt udsatte. Især medarbejdere på social- og sundhedsområdet og i undervisningssektoren er udsatte for vold fra brugere, klienter eller patienter.
Vold og trusler er ikke bare ubehageligt for dem, det går ud over. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes trivsel og helbred og for hele arbejdspladsen. Derfor har arbejdspladser og faglige organisationer også i stigende grad fokus på vold som arbejdsmiljøproblem.
|
Definitioner på vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og truende adfærd. Volden kan være rettet direkte mod den ansatte, mod hans eller hendes familie eller mod andre nærtstående personer. Europakommissionen definerer vold som begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde. Overgrebene skal ske under Nogle internationale definitioner af vold omfatter også mobning og seksuel chikane. |
Voldsforebyggelse
Da strukturreformen (note 2)
trådte i kraft den 1. januar 2007, ændrede Vold som Udtryksform også organisering. Folketinget har bevilget 20 mio. kroner til at fortsætte indsatsen frem til 2009. Det overordnede mål er at forebygge vold og voldens skadevirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser og at bringe antallet af episoder med vold og trusler om vold ned.Det er tredje gang staten sætter penge af på finansloven til at forbygge vold på arbejdspladsen. I 1999 gav staten en særlig bevilling til Projekt Vold som Kommunikationsmiddel. Pengene skulle bruges til at sætte udviklingsarbejder i gang på særligt udsatte bo- og servicetilbud for mennesker med udviklingshæmning, sindslidelse og demens m.fl. Desuden skulle voldsforebyggelsen så vidt muligt indarbejdes i de faglige uddannelser, altså på pædagogseminarier, sygeplejeskoler mv.
Disse initiativer blev senere fulgt op af Projekt PARIS (Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold), som også var finansieret af penge fra det offentlige. Formålet var at fastholde fokus på voldsforebyggelse og at sprede erfaringerne længere ud – på tværs af virksomheder, sektorer og brancher (se også Appendiks 2).
Fælles for indsatsen var – og er stadig – den grundholdning, at mennesker, der har særligt brug for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige, men at volden derimod en måde at udtrykke sig på. Når kommunikationen svigter, og man ikke føler, at man bliver hørt eller forstået, er der ofte kun voldens sprog tilbage. Derfor er det vigtigt at lære at forstå årsagen til volden og at få redskaber og udvikle metoder til at forebygge den. Og derfor handler en stor del af indsatsen på arbejdspladserne også om at se på egen praksis og faglighed.
Erfaringerne
Og tilbagemeldinger og statistikken (note 3)
over anmeldte voldsepisoder tyder på, at det nytter at forebygge.Der er gode muligheder for at komme vold og trusler til livs. Samtidig skaber en god indsats for at forebygge vold ofte andre vigtige resultater, såsom et bedre psykisk arbejdsmiljø (note 4)
.De mange initiativer gennem årene har også betydet, at der er kommet mere åbenhed om problemerne med vold. Det er blevet „tilladt" at tale om, at man kan blive udsat for vold på sit arbejde. Og at det ikke er noget, man bare må finde sig i som en arbejdsrisiko. De fleste arbejdspladser ser i dag volden som et arbejdsmiljøproblem, som det er et fælles ansvar at gøre noget ved.
Initiativerne
• Nye faglige og pædagogiske metoder
• Nye kommunikationsmetoder
• Voldspolitik
• Beredskabsplaner og krisehjælpsordninger
• Metoder til at registrere og analysere voldsepisoder
• Kurser i konflikthåndtering og voldsforebyggelse
• Uddannelse af særlige ressourcepersoner på arbejdspladserne.
Note 1. Undersøgelser fra Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår viser, at omkring 10 pct. af arbejdsstyrken i EU er udsat for vold eller trusler på deres arbejde.
Note 2. 1. januar 2007 fik Danmark ny struktur. De hidtidige 14 amter blev slået sammen til 5 regioner, og 272 kommuner blev 98. De fleste sociale institutioner overgik fra amterne til kommunerne. Projekt Vold som Udtryksform fortsætter som et landsdækkende projekt med regionale og kommunale arbejdspladser som målgruppe.
Note 3. Indsatsen med at forebygge vold har været særlig intensiv på (døgn)institutioner for mennesker med udviklingshæmning og på institutioner for ældre. På disse typer institutioner er antallet af anmeldelser af vold i arbejdet til Arbejdstilsynet faldet markant siden slutningen af 1990’erne – set i forhold til andre områder, hvor der ikke har været samme opmærksomhed på det voldsforebyggende arbejde.
Note 4. Arbejdstilsynet har igangsat en evaluering af erfaringerne fra de ca. 70 projekter, der har fået offentlig støtte til forebyggelse af vold på arbejdspladserne. Projekterne omfatter arbejdspladser fra mange brancher. Evalueringen udføres af konsulentfirmaet Bymusen. Evalueringsrapporten vil blive publiceret på www.vold-som-udtryksform.dk i foråret 2007.