Samarbejde og trivsel
Vold og arbejdsmiljø Både danske og internationale undersøgelser viser, at der er klar sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og det at blive udsat for vold på jobbet. Men det kan være svært at sige, hvad der er årsag og virkning. Faktorer, der især spiller ind på forekomsten af vold, er: • Kvantitative krav, dvs. tidspres, højt arbejdstempo, overarbejde. • Høje beslutningskrav, dvs. når arbejdet kræver, at man skal tage hurtige eller komplicerede beslutninger. • Læringskrav, dvs. når arbejdsopgaverne kræver viden og færdigheder, man ikke har. • Rollekonflikter, dvs. når man får arbejdsopgaver uden de fornødne ressourcer, eller når man skal gøre ting i arbejdet, som man føler burde gøres anderledes. • Manglende forudsigelighed i arbejdet, uvished, ængstelse og utryghed på arbejdspladsen, fx ved omorganisering eller omstrukturering. Kilde: Christiansen, J.M.: Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmernes arbejdspladser. CASA, 2005. |
Vold og arbejdsmiljø hænger sammen. Vold påvirker både den enkelte medarbejders trivsel og helbred og hele organisationens funktion negativt. Og omvendt har et dårligt psykisk arbejdsmiljø betydning for forekomsten af vold.
Derfor er et godt samarbejde og god trivsel i personalegruppen væsentligt for at forebygge vold. Medarbejderne må være opmærksomme på, hvordan de kan støtte hinanden i hverdagen. Det er vigtigt at have fælles værdier og fælles faglige metoder i arbejdet, så personalets indsats skaber størst mulig udvikling og tryghed hos brugerne. Det opnår man blandt andet ved løbende at diskutere pædagogik, retningslinjer og procedurer for arbejdet.
Opbakning fra ledelsen
Det skal være tydeligt, hvilke forventninger ledelsen og medarbejderne har til hinanden, og hvilke krav, ansvar og rettigheder man har. Og reglerne på arbejdspladsen skal være kendt af alle. Ledelsen skal også være opmærksom på at prioritere tid og ressourcer til faglig udvikling, supervision mv.
Medarbejderne skal inddrages
At inddrage medarbejderne er også vigtigt, for at beslutninger om at arbejde med voldsforebyggelse bliver ført ud i livet. Her er medarbejdernes loyalitet nødvendig. Og den øges, når man selv er med i beslutningsprocessen.
Vold og trusler skader helbredet Et nyligt afsluttet dansk ph.d.-projekt (Wieclaw et al.) viser, at arbejdsrelaterede trusler og vold også er forbundet med alvorlige psykiatriske lidelser. Projektet undersøgte sammenhængen mellem erhverv og risikoen for at blive indlagt eller ambulant behandlet for depression, angst eller en stressrelateret lidelse (hovedsaglig posttraumatisk stressreaktion (PTSD) og belastningsreaktioner). Projektet konkluderer, at ansatte i sundheds-, social- og undervisningssektoren – hvor forekomsten af vold er særlig høj – har øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser. Projektet blev gennemført på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus i samarbejde med Center for Register Forskning, Aarhus Universitet og Arbejdsmiljøinstituttet. Høgh, Annie: Aggression at work. Bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences. Ph.d.- afhandling, Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. |
|
Bo-Grindsted, Grindsted: Deler de gode historier Bo-Grindsted er et bo- og servicetilbud til voksne med betydelige, varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 31 beboere, som alle bor i egen lejlighed. Botilbuddet har i en årrække løst specialopgaver i forhold til beboere med voldsom adfærd. En erfaring er, at det psykiske arbejdsmiljø i perioder påvirkes af arbejdet med voldsom adfærd, så stemningen i medarbejdergruppen bliver utryg og negativ. Bo- Grindsted har derfor sat særlig fokus på arbejdsmiljøet – især gennem to begreber: den værdsættende samtale og den gode historie. Den værdsættende samtale eller tilgang (også kaldet appreciative inquiry) tager udgangspunkt i, hvad der fungerer, og hvad der værdsættes i organisationen. Fokus er på muligheder og ressourcer frem for på problemer og mangler. I stedet for at fokusere på fx uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne, forsøger medarbejderne at se på succeser og de positive oplevelser. Det gælder både i arbejdet med beboerne og medarbejderne indbyrdes. På samme måde benytter medarbejderne sig af „den gode historie“ til at skabe et fælles billede af, hvad der virker, og hvorfor. Konkret foregår det på den måde, at hver afdeling har en bog, hvor medarbejderne skriver de gode historier ned i hverdagen – store og små ting. Oftest er det søde, sjove og morsomme historier, der finder vej til bogen. Personalemøderne indledes med, at medarbejderne fortæller en god historie. Bagefter har kollegerne mulighed for at stille spørgsmål ud fra den værdsættende tilgang. Historiefortællingen går på skift. Med jævne mellemrum holder Bo-Grindsted historie-fortælledage for alle medarbejdere. |