Vold som Udtryksform I (1992-2006)

Vold som Udtryksform har i 14 år arbejdet på at begrænse volden og dens skadevirkninger på amtslige bo- og servicetilbud, institutioner, hospitaler mv.

• At synliggøre og beskrive årsagerne til, at vold opstår, og hvordan vold udvikler sig

• At beskrive, hvad man kan gøre for at forebygge vold

• At indsamle og formidle viden og erfaring om vold og forebyggelse

• At ruste medarbejdere og pårørende, der kan blive udsat for vold, til at forstå årsagerne til volden og finde frem til metoder, der kan mindske eller forhindre volden

• At bidrage til en almen erkendelse af, at vold ikke må betragtes som et problem i sig selv, men som en uhensigtsmæssig måde at reagere eller kommunikere på, der har en dybereliggende årsag

• At skabe den erkendelse på en sådan måde, at det er klart, at mennesker med behov for omsorg og støtte typisk ikke er voldelige

• At gøre det prestigefyldt at arbejde med brugere med stærkt uhensigtsmæssig adfærd.

Der er i årenes løb sat gang i mange initiativer på landsplan og regionalt. Med fokus på:

• Voldspolitik

• Registrering og analyse af voldsepisoder

• Beredskabsplaner

• Uddannelse af medarbejdere

• Udvikling af faglige og pædagogiske metoder

• Fysiske og tekniske forhold, der kan bidrage til

at nedbringe og reducere volden

• Arbejdspladsvurderinger.

• En styregruppe med repræsentanter for ministerier, brugerorganisationer, Amtsrådsforeningen og en række faglige organisationer drøftede og besluttede de overordnede retningslinjer og mål for projektet.

• Amtsrepræsentanter: I alle amter var der mindst én repræsentant, som havde ansvar for at udvikle og gennemføre lokale aktiviteter. Amtsrepræsentanterne mødtes to-tre gange årligt for at udveksle erfaringer.

• Temabaserede netværksgrupper: Tre landsdækkende netværksgrupper fungerede som inspirationsforum for medarbejdere fra de pågældende arbejdsområder. Temaerne for grupperne var: mennesker med sindslidelse, mennesker med udviklingshæmning og mennesker, der er hjemløse og misbrugere.

• Ad hoc grupper: I forbindelse med særlige aktiviteter blev der etableret ad hoc grupper med repræsentanter fra amter og organisationer.

• Sekretariat og koordinering: Socialt Udviklingscenter SUS var sekretariat for projektet, stod for den landsdækkende koordinering og formidling fra aktiviteterne.

Vold som Udtryksform II (2006-2009)

Med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, overgik mange af de amtslige arbejdspladser til kommunerne. Vold som Udtryksform fortsætter frem til 2009 med kommunale og regionale arbejdspladser som målgruppe.

• At reducere antallet af episoder med vold og trusler.

• At sikre fortsat fokus på og udvikling af det voldsforebyggende arbejde på arbejdspladser på social- og sundhedsområdet.

• At optimere mulighederne for at sprede erfaringer og viden til andre områder i kommuner og regioner.

• At understøtte udviklingsinitiativer på det voldsforebyggende område i alle dele af de kommunale forvaltninger.

Der er planer om en lang række aktiviteter:

• Behovsanalyse i kommunerne

• Netværksgrupper i hver af de nye regioner

• Temamøder og landkonferencer

• Undervisningsfilm om voldsforebyggelse på arbejdspladsen

• Nyhedsmagasiner, temamagasiner og nyhedsbreve.

i gang.

Vold som Kommunikationsmiddel (2000-2002)

Projekt Vold som Kommunikationsmiddel blev gennemført fra januar 2000 til december 2002.

• Forebyggelse af vold som en del af de faglige uddannelser, dvs. på pædagogeminarier, socialog sundhedsassistentskoler, sygeplejeskoler mv. Formålet var her at øge de studerendes bevidsthed om risikoen for at blive udsat for vold på deres kommende arbejdsplads og under praktik (se også side 22).

• Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. „Flaskehalse" refererer til arbejdspladser, der er kendetegnet ved et belastet psykisk arbejdsmiljø og blandt andet derfor har svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere.

De projekter, der blev sat i gang, var hovedsageligt rettet mod voksne brugere og beboere, mennesker med udviklingshæmning, psykisk og socialt belastede unge, hjemløse og misbrugere, demente og psykisk syge.

Projekterne handlede især om

• Styrkelse af personalegruppens faglighed og fælles forståelsesramme

• Udvikling og indførelse af nye kommunikationsmetoder

• Uddannelse af lokale ressourcepersoner og „vedligeholdelsesinstruktører"

• Undervisning og supervision af medarbejdere

• Metoder til registrering og analyse af voldsepisoder

• Udarbejdelse af voldspolitik, beredskabsplaner og krisehjælpsordninger.

Projekterne mødtes i projektperioden til netværksmøder for at styrke erfaringsopsamling, kvalificering og formidling. I projektperioden blev der gennemført tre landsdækkende konferencer og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om vold mod studerende i praktikken. Der blev udgivet nyhedsbreve og andre publikationer, og projektet havde sin egen hjemmeside.

Arbejdstilsynet evaluerer p.t. erfaringerne fra Vold som Kommunikationsmiddel og Projekt PARIS. Evalueringsrapporten udkommer i foråret 2007.

Projekt PARIS (2002-2004)

Projekt PARIS – Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold blev gennemført fra 2002 til udgangen af 2004. Projektet fulgte op på Projekt Vold som Kommunikationsmiddel.

Aktiviteterne handlede især om

• Kommunikation

• Samarbejdsformer/teambuilding

• Kropssprog

• Konfliktforståelse og -håndtering

• Voldspolitikker

• Udvikling og indførelse af registreringssystemer

• Arbejdspladsvurderinger.

I projektperioden blev der holdt netværksmøder for projekter, en regionskonference for ansatte i fængsler og arresthuse samt en konference for ansatte ved uddannelsessteder. Der blev udgivet nyhedsbreve og et inspirationshæfte, og projektet havde sin egen hjemmeside.

Arbejdstilsynet evaluerer p.t. erfaringerne fra Vold som Kommunikationsmiddel og Projekt PARIS. Evalueringsrapporten udkommer i foråret 2007.