Registrering og analyse

Voldsepisoder bør altid registreres og/eller anmeldes. En løbende, systematisk registrering og analyse af vold og trusler er et godt internt redskab i arbejdet med at forebygge volden fremover.

Registreringsskema
Et godt konkret værktøj er et registreringsskema, hvor man kan notere voldsepisodens forløb, tidspunkt, sted, voldens karakter, skadens art, hvem der har været indblandet, om der var kolleger til stede, fravær på grund af voldsepisoden mv. Episoden beskrives i detaljer, så man har mulighed for at se eventuelle mønstre i, hvornår og hvordan volden opstår – og på den måde kan begynde at analysere årsagerne til volden.

Registreringen gør det også muligt at udarbejde en statistik, så arbejdspladsen kan dokumentere udviklingen i voldsepisoderne.
Eksempel på lille registreringsskema
Registreringsskema for plejehjem

Analyse
Selve analysen af voldsepisoderne kan gribes an på forskellige måder. Vold og trusler kan være et fast punkt på sikkerhedsudvalgets møder. Udvalget drøfter de voldelige episoder igennem, diskuterer årsagerne og kommer med forslag til tiltag, som kan forhindre, at det sker igen. Nogle arbejdspladser har vold som fast punkt på dagsordenen på personalemøderne. Her diskuterer man, hvordan, hvornår og hvorfor volden opstår og udvikler sig – eller ikke.

På andre arbejdspladser taler man hurtigst muligt episoden igennem i hele personalegruppen for at få bearbejdet det, der er sket, og diskuteret, hvordan man kan forebygge, at det sker igen. Nogle vælger også at snakke den voldelige episode igennem med „voldsmanden“ for at aftale, hvordan medarbejderne fremover kan hjælpe vedkommende med ikke at miste kontrollen.

Synliggørelse
Registreringen af volden kan være med til at ændre holdninger og kultur på arbejdspladsen. For nogle medarbejdere kan det være provokerende at skulle begynde at registrere voldsepisoder, hvis man altid har accepteret, at vold og trusler er en del af arbejdsvilkårene. Her kan en registrering være med til at gøre et problem synligt, som måske ellers ikke har været erkendt på arbejdspladsen.

Bearbejdning
Alene det at skulle beskrive, hvad der er sket, er for mange begyndelsen på at bearbejde voldsepisoden. Processen med at efterbearbejde oplevelsen kan føre til en diskussion om, hvilke krav der stilles på arbejdspladsen, og om medarbejderne føler sig rustet til at opfylde kravene og varetage de opgaver, der er på arbejdspladsen.

Det kan igen føre til større opmærksomhed om behovet for faglig vejledning eller supervision. Eller til at man bliver enige om, at medarbejderen skal flyttes til en anden afdeling, et andet arbejdsområde – eller måske finde et helt nyt arbejde.

Vold mellem beboere
Også blandt beboere og brugere anvendes vold som udtryksform. Forebyggelse kræver også her registrering og analyse af voldens omfang og karakter. Se eksempel på registreringsskema for vold mellem brugere.
Registreringsskema

„Analysen af voldsepisoderne viste, at der var bestemte mønstre i personalegruppen. Det var mest mændene, der greb ind, kvinderne holdt sig mere tilbage. Det førte til, at vi begyndte at diskutere kønsforskelle og forskellige måder at tackle situationerne på – hvad der virker hæmmende og optrappende i konfliktsituationer.
Det har blandt andet betydet, at vi har fået nye normer og vaner i afdelingen, så vi nu arbejder mere bevidst i forhold til voldsepisoder og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer i stedet for at fokusere på kønnet".

- Medarbejder ved en børnepsykiatrisk afdeling