Faglige metoder

Når vold og trusler opfattes som et fælles anliggende, som alle har ansvar for at tage hånd om, kommer der naturligt også mere fokus på de faglige metoder som et middel til at forebygge vold. Helt centralt for det voldsforebyggende arbejde er, at medarbejderne på arbejdspladsen har „fælles fodslag" i form af fælles værdier og fælles holdninger til arbejdsmetoder.

At udvikle de faglige metoder handler både om, hvordan man planlægger og udfører arbejdet og om løbende at evaluere, justere og udvikle metoderne. Nøgleord er systematik, målrettethed og en indsats, der er tilpasset den enkelte bruger. Ofte fører det til forandringer, der skaber mere struktur, forudsigelighed og overblik. Konkrete redskaber i arbejdet kan for eksempel være at skrive dagbog, registrere eller kortlægge aftalte forløb eller observere brugere og medarbejdere ved at optage video i „svære situationer".

Skræddersyet indsats
Det er vigtigt at se arbejdsmetoderne og brugernes reaktioner i sammenhæng. Og forsøge at forstå, hvordan brugerne bearbejder de indtryk, de får, og dermed baggrunden for, at de handler, som de gør. Medarbejderne må tilpasse indsatsen og arbejdsmetoderne efter den enkeltes behov – „skræddersy i stedet for at konfektionssy". Her er kendskab til brugerens livshistorie og grundig observation af brugerens adfærd et vigtigt element. Ofte er det nødvendigt løbende at afprøve forskellige pædagogiske metoder på forskellige brugere: På én virker konsekvenspædagogik måske negativt, mens det for en anden kan være med til at minimere de voldelige episoder. Det er også nødvendigt løbende at diskutere, hvad der virker og hvorfor.

Brugerinddragelse
Brugerinddragelse er også et vigtigt element i voldsforebyggelsen. Dialogen og kommunikationen mellem brugere og medarbejdere spiller en stor rolle. Det samme gælder medarbejdernes holdning til brugerne. Bliver husets regler for eksempel til ud fra personalets normer – og ikke ud fra brugernes? Og har medarbejdere og brugere samme holdning til, hvad der er et godt liv? Jævnlige møder mellem brugere og medarbejdere kan være med til at sætte spot på det.

„Vores afdeling var i mange år præget af meget voldsom adfærd hos en enkelt beboer – især omkring måltiderne. Derfor besluttede vi for et par år siden at bruge video for at observere de voldsomme situationer og på den måde forsøge at nedbringe volden. Vi havde en lang periode, hvor medarbejderne skulle vænne sig til at „være på“ under optagelserne, inden vi kunne koncentrere os om det pædagogiske og faglige i situationen. Men alle var indstillet på at deltage og være med til at diskutere deres egen og andres adfærd.
Vi optog video ved måltiderne morgen, middag og aften og drøftede nogle af optagelserne på personalemøderne. Vi valgte både rolige, almindelige situationer og mere voldsomme situationer ud. Inden vi så og drøftede en episode, skulle de medarbejdere, der „var på“, give grønt lys, så vi undgik en episode, som en medarbejder måske ikke var færdig med at bearbejde.
På baggrund af videooptagelserne kom der en lang række ideer til forandringer, som blev diskuteret livligt på personalemøderne. Hele processen foregik over ca. trekvart år. I fællesskab udarbejdede vi i personalegruppen en struktureret plan: Den voldsomme beboer fik tilknyttet en primærpædagog, vi sørgede for at undgå ventetider ved måltiderne og miljøskifte ved frokost. I dag har medarbejderne en times overlapning mellem dag- og aftenvagt. Vi bruger overlapningen til at diskutere de situationer, der har været i løbet af dagen, og har tid og ro til refleksion, så vi kan lære af de metoder, vi bruger – og diskutere, hvordan vi kan udvikle dem yderligere.“

- Medarbejder ved et botilbud for mennesker med autisme.