Efter...

Mange arbejdspladser har kriseplaner eller handleplaner for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder har været udsat for vold.

Kriseplanen indeholder oftest

  • En liste over de kolleger, man har størst tillid til og ønsker hjælp fra i en krisesituation.
  • En liste over, hvem der evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie og pårørende).
  • En vejledning i psykisk førstehjælp i krisesituationer og råd om, hvordan man bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over.
  • En beskrivelse af, hvordan der helt konkret skal følges op på voldsepisoden, for eksempel ved registrering og anmeldelse af volden, psykologbistand, samtaler med leder og kolleger eller andet. Og hvem der har ansvar for at gøre hvad.

„Princippet i „ambulancetjenesten" er, at alle medarbejdere indgår i et netværk, hvor man efter et nøje beskrevet system træder til som støtte for den kollega, der har været udsat for vold. Ikke som krisebearbejdning – det overlader vi til psykologerne – men som den, der „lytter og holder i hånd", når det gør ondt på sjælen.
Gennem årene er der blevet mindre brug for ambulancetjenesten, men vi har flere gode grunde til at holde fast i systemet. For det første for at have et formuleret beredskab, når uheldet er ude. For det andet for at sikre, at vold og arbejdsmiljø er et stående tema".

- Medarbejder ved et botilbud for udviklingshæmmede

Hold dig ajour
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Leder
Medarbejder
Studerende
Andet
Mest for studerende
...undervisere, praktikledere og vejledere
Arbejdsplads­laboratorier