Det gamle Vold som Udtryksform

I 1988 tog Landsforeningen LEV initiativ til de første debatter om forekomst og forebyggelse af vold på institutioner for mennesker med udviklingshæmning. Debatten blev løftet ind i Det Centrale Handicapråd og resulterede i forhandlinger og diskussioner mellem Socialministeriet, Landsforeningen LEV, Amtsrådsforeningens handicapgruppe, Socialpædagogernes Landsforbund og Socialt Udviklingscenter SUS.

Vold som Udtryksform blev søsat ved en landskonference i 1992.

Formål
Det overordnede formål har været at forebygge vold på amtslige arbejdspladser på social- og sundhedsområdet, herunder blandt andet at bidrage til:

• at synliggøre og beskrive årsagerne til, at vold opstår, og hvordan vold udvikler sig
• at beskrive, hvad man kan gøre for at forebygge, at volden opstår
• at indsamle og formidle den viden og erfaring, der findes om vold og voldsforebyggelse
• at ruste medarbejdere og pårørende, der kan blive udsat for voldsepisoder, til at forstå årsagerne til voldsudøvelsen og finde frem til metoder, der kan reducere eller eliminere volden.

Målgruppe
Vold som Udtryksform havde i de første år primært fokus på bo- og servicetilbud til mennesker med udviklingshæmning. Efterfølgende blev der også sat fokus på andre amtslige arbejdsområder, bo- og servicetilbud til børn og unge, hjemløse og misbrugere, mennesker med sindslidelse m.fl.

Udgangspunkt
Udgangspunktet for aktiviteterne har været:

At mennesker, som har særlig behov for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige. Volden er derimod ofte udtryk for afmagt, frustration og fortvivlelse.
At vold ikke er et rent arbejdsmiljøproblem, hvor det alene handler om at beskytte de ansatte mod de 'indsatte'. Det handler om på samme tid at skabe bedre livsvilkår og livskvalitet for brugerne og bedre arbejdsbetingelser for personalet.
At det ikke kun er medarbejdere, der udsættes for vold. Også brugere, beboere og pårørende rammes. De har også krav på støtte og omsorg.
Aktiviteter
Blandt de mange aktiviteter kan nævnes: Gennemførelse af undersøgelser, udviklingsarbejde og uddannelsesforløb. Produktion af bøger, magasiner, pjecer, udstillinger, plakater og film. Formidling via konferencer og temamøder mv. Aktiviteterne har været gennemført på landsplan, i regioner, i amter og på arbejdspladser.

Fokusområder
De centrale fokusområder har blandt andet været:

• Udvikling af voldspolitik
• Registrering og analyse af konkrete voldsepisoder
• Uddannelse
• Krisehjælp (beredskabsplaner, ambulancetjeneste)
• Fysiske forhold
• Tekniske forhold
• Arbejdspladsvurderinger
• Organisering

De overordnede linjer for aktiviteterne er blevet fastlagt af en styregruppe med repræsentanter for ministerier, brugerorganisationer, Amtsrådsforeningen samt en række faglige organisationer på området. Socialt Udviklingscenter SUS har varetaget den landsdækkende sekretariatsfunktion.

De overordnede linjer for aktiviteterne er blevet fastlagt af en med repræsentanter for ministerier, brugerorganisationer, Amtsrådsforeningen samt en række faglige organisationer på området. Socialt Udviklingscenter SUS har varetaget den landsdækkende .
Repræsentanter fra landets amter har sikret en løbende inspiration og udvikling af aktiviteterne. Og har haft ansvaret for den lokale forankring og implementering af aktiviteterne.

Tre landsdækkende netværksgrupper har fungeret som inspirationsforum for medarbejdere fra de pågældende områder og har fungeret som et konkret og praksisnært forum for erfaringsudveksling og ideudvikling. Endelig har der i forhold til konkrete aktiviteter været nedsat en række ad-hoc arbejdsgrupper.

Finansiering
Aktiviteterne har primært været finansieret gennem årlige bidrag fra alle landets amter, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialpædagogernes Landsforbund, Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, september 2006 (årgang 12 nr. 1).