Lovligt nødværge
Man har ret til at forsvare sig imod uretmæssige angreb. Reglerne om lovligt nødværge findes i Straffeloven.
Hvis man bliver truet eller man på anden måde mener, at der er tale om et overhængende angreb, har man ifølge Straffelovens § 13, stk. 1 ret til at udøve nødværge.
Selvforsvar med måde
Når man forsvarer sig, skal man tage hensyn til, hvor farligt angrebet er, og ikke gå hårdere frem end nødvendigt. Man må uskadeliggøre angrebsmanden, men ikke mere end det.
Hvis man overskrider reglerne for lovligt nødværge og skader overfaldsmanden, er man alligevel straffri, hvis det kan begrundes med, at man blev skrækslagen eller ophidset ved overfaldet (jf. Straffeloven § 13, stk. 2).
Har nødværget skadet overfaldspersonen, har man pligt til at hjælpe overfaldspersonen.
Læs mere
Bekendtgørelse af Straffeloven

