Definition af vold i EU

Den europæiske aftale om vold og chikane
Den europæiske aftale om vold og chikane bruger nogle lidt andre definitioner end den danske arbejdsmiljølovgivning.

Af EU-aftalen fremgår det:

  • Vold, mobning og chikane er udtryk for uacceptabel adfærd fra en eller flere personer og kan antage mange forskellige former, hvoraf nogle er lettere at udpege end andre.
  • Vold, mobning og chikane finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere gentagne gange og bevidst udsættes for vold, trusler og/eller ydmygelser i arbejdsrelaterede sammenhænge.
  • Vold, herunder fysisk vold, finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere angribes i arbejdsrelaterede sammenhænge.
  • Vold, mobning og chikane udøves af en eller flere medarbejdere eller ledere med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, hvilket påvirker vedkommendes helbred og skaber et dårligt arbejdsmiljø.

Begrebet ”chikane” dækker bredt: seksuel chikane og chikane i forhold til køn, alder, etnisk baggrund eller religiøs overbevisning.

De danske aftaler om trivsel og sundhed på arbejdspladsen lægger sig op ad denne definition.

Europa-Kommissionens definition
Europa-Kommissionen definerer arbejdsrelateret vold som:

  • Hændelser, hvor personer bliver chikaneret, truet eller overfaldet under udførelse af deres arbejde, og som involverer en eksplicit eller implicit trussel mod deres sikkerhed, trivsel eller helbred.
Hold dig ajour
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Leder
Medarbejder
Studerende
Andet
Mest for studerende
...undervisere, praktikledere og vejledere
Fakta om vold
...bliver kvinder slået mere end mænd?